Domaine Mosnier, Chablis
Domænet er beliggende ved Bourgognes port, mellem Paris og Beaune i hjertet af Chablis i byen Beines. I det klassiske og typiske terroirer og klima, som giver os mulighed for at producere unikke sprøde og knastørre hvidvine med stor kompleksitet. Den karakteristiske mineralitet i vores Chablis-vine kommer 100% fra Chardonnay, som får sin karakter og delikate friskhed fra den unikke jordbund i Chablis der med sit store indhold af maritime fossiler oven på den underliggende Kimmeridgianske marl, som stammer helt tilbage fra jura-tiden jord, der dukkede op for 70 millioner år siden, da havet trak sig tilbage. Dette efterlader os med den helt enestående jord: en vekslen mellem lag af kalksten og ler med fossile marine organismer. Når vi laver vores vine, forsøger vi at respektere så meget som muligt af denne mineralske friskhed, som kombinationen af Chardonnay og vores terroirs giver os.
Vi er stolte og beærede over at levere Chablis til alle Alain Ducasses restauranter i Frankrig bl.a. de 3 stjernede Michelin restauranter Plaza Athenée og Le Meurise i Paris.
Stéphanie fortæller:
I 1978 overtog min far Sylvian, som 34-årig, hans bedstefars og oldefars marker i Poilly-sur-Serein. Og i 2004 flyttede jeg, for at forberede et generationsskifte, hjem og har siden 2007 stået i spidsen for vingården. Min far Sylvain gik på pension i 2013, men fortsætter sammen med mor Monique med at hjælpe til både i markerne og i vineriet. Siden 1893, har vores familie været motiveret af det samme ønske og den samme overbevisning om altid at gøre det så godt som muligt.
Siden jeg overtog familiens domæne i 2007, har vi tilstræbt os at minimere brugen af kemi og gødning (ikke flere insekticider eller antibiotika) og vi bearbejder vores jord så vi undgår brugen af herbicider. Denne tilgang gør sig også gældende i vineriet hvor vi begrænser tilførslen af sulfitter i vores vine: Gæring sker naturligt lagring på lees og bærmen, klaring foregår er kun vha. bentonit (ler) og minimal filtrering for at bevare det maksimale udtryk af Chablis i vinene. Siden årgangen 2019 har denne tilgang resulteret i overgangen til certificering: Høj miljøværdi niveau 3